Ungekampagne vendte udviklingen: 87 % flere ansøgere på to år
Da Landinspektørforeningen i 2023 stod med historisk lave optag, var det tydeligt: Noget måtte ændres. Behovet for nye landinspektører var akut, ikke mindst fordi professionen spiller en helt central rolle i alt fra grøn omstilling og klimatilpasning til byudvikling og sikring af Danmarks arealer.
Det blev starten på et samarbejde mellem Landinspektørforeningen og Lindskov, med et fælles mål om at give faget den synlighed, relevans og appel, det fortjener.
I dag står resultaterne lysende klare. På bare to år er antallet af ansøgere steget med hele 87 %. Optaget er næsten fordoblet.
Strategien: At forstå de unge og møde dem på deres egne præmisser
Hele indsatsen begyndte med at lytte. Helt tæt på. Fokusgruppeinterviews og indsigter viste os, at unge i deres uddannelsesvalg drives af mening, fællesskab, klimaansvar og autentiske fortællinger. De vil se mennesker som dem selv. De vil mærke, hvad en uddannelse er og kan i virkeligheden.
Forældrene, som er en massiv medspiller i uddannelsesvalg, efterspørger noget andet: tryghed, jobgaranti, stabilitet og stærke fremtidsmuligheder. Begge dele blev afgørende greb i vores strategi.
Vi skabte en fortælling og kampagnepositionering, hvor landinspektørfaget træder frem som det, det er: et højteknologisk, samfundskritisk og dybt meningsfuldt fag, der giver unge muligheden for både at påvirke fremtiden.

Indsatser: Et kampagneunivers fuld af energi, nærvær og reach
For at rykke holdninger – og handlinger – udviklede vi et kampagneunivers, der kunne mærkes. Et univers, hvor rigtige unge fortalte om rigtige oplevelser. Hvor tempo, autenticitet og relevans gik hånd i hånd.
For at ramme både de unge, deres forældre og øvrige relevante touchpoints skabte vi en integreret kampagne, der omfattede bl.a.:
Resultat
Ungekampagnen for Landinspektørforeningen er et levende bevis på, hvad stærk, strategisk og målgruppeforankret kommunikation kan gøre: Den kan ændre virkeligheden.
Fra målgruppeforståelse og kreativ eksekvering til PR, medieplanlægning og datadrevet optimering har kampagnen skabt et markant løft i både kendskab, interesse og optag.
Vi har ikke bare øget kendskabet. Ikke bare skabt synlighed. Vi har været med til at flytte unges uddannelsesvalg og dermed fremtiden for et helt fag.
Og vigtigst: Vi har været med til at give flere unge øje på et fag, der spiller en nøglerolle i Danmarks grønne fremtid. Vi har været med til at sikre de landinspektører, Danmark har brug for. I dag. I morgen. Og i mange år frem.







